Om sagsforløb og ventetid

Det er bestemt ikke nemt at være pårørende til en person, der er blevet anholdt for en ulovlig handling, og når man venter på, at sagen bliver afgjort, følger der en hel masse usikkerhed med. Det er derfor vigtigt at pointere, at uanset hvordan man føler, så er det helt okay.

Sagsforløbet

Når en person er blevet anholdt i en sag, starter politiet med at sigte personen for forbrydelsen. Det vil sige, at de tror, at personen har gjort noget ulovligt og har beviser for det, eller at de har modtaget en anmeldelse.

Efter en anholdelse skal personen stilles for en dommer, inden der er gået 24 timer. Det er det, der kaldes et ”grundlovsforhør”. Dommeren afgør her, om personen skal løslades eller varetægtsfængsles.

Når en person er sigtet for en forbrydelse, er det op til Anklagemyndigheden at afgøre, om sagen skal for retten. Anklagemyndigheden repræsenterer staten og det er altid dem, der lægger sag an. I en voldssag er det f.eks. ikke offeret, der lægger sag an mod sin gerningsmand, men staten i form af Anklagemyndigheden, der lægger sag an.

Anklagemyndigheden vurderer ud fra politiets efterforskning, om de tror, at personen kan blive dømt for forbrydelsen. Hvis de tror det, tiltaler de personen. Det betyder, at sagen skal for retten.

Ventetiden

Der kan være lang ventetid fra en person bliver anholdt til han/hun skal for retten. Det skyldes, at politiet skal bruge tid på efterforskning, samtidig med at der er en lang kø, man skal igennem, før sagen kan komme for retten.

Og selv, når sagen er kommet for retten, betyder det ikke altid, at sagen er afgjort der. Det kan ske, at den tiltalte vælger at anke sagen, og så skal man vente på en ny retssag.

Ventetiden varierer meget fra sag til sag. Den afhænger eksempelvis af antallet af vidner og parter, men også om prioritering. Sager omhandlende våben, vold, voldtægt og med unge indblandet tager typisk kortere tid end færdselssager. Er det derimod en kompliceret narkosag, hvor der er mange anholdte og mange spor, som politiet skal undersøge, kan der gå flere år fra en person bliver anholdt til han/hun får sin dom.

Alt det, der kan ske imens

Inden sagen bliver afgjort, kan man nå at opleve en masse begivenheder og især nogle, der påvirker ens humør. Det kan være, at ens forældre går fra hinanden, ens bror eller søster bliver smidt ud, man udvikler en depression eller noget helt andet.

I den tid fylder specielt følelsen af uvished – man ved ikke, hvad der skal ske eller om tingene nogensinde bliver gode igen. Nogle dage bliver man sur uden helt at vide hvorfor. Andre dage prøver man bare at få det hele til at fungere, selvom tankerne hele tiden vender tilbage til sagen – det betyder bare, at der sker en hel masse i ens liv, man ikke selv kan styre, og at det gør ondt.

Det er en god idé at få talt om det, ligegyldigt om det er med familie, venner, en lærer eller gennem SAVNs telefonrådgivning. Det vigtigste er, at du ikke går alene med det.

Det kan for eksempel gøre rigtig ondt at gå igennem en skilsmisse og ikke kunne sige, hvorfor ens forældre er gået fra hinanden, fordi man ikke vil have, at nogen skal vide, at det er pga. fængslingen. Derfor er det godt at finde nogen, man stoler på, som man kan tale om sine følelser med.

Og så er det vigtigt at huske på, at man ikke har gjort noget galt og at der ikke er noget at skamme sig over.