SAVN Speaker Academy
Ord bryder fordomme
Lær at holde en tale
SAVN Speaker Academy er et samarbejde mellem SAVN og Røst, hvor du, der er tæt på en i fængsel, lærer at sætte ord og form på dine tanker og din historie. Her vil du gennem seks workshops arbejde sammen med andre unge med at skrive og holde en tale.
Gennem forløbet vil du lære en masse om, hvordan du bygger en tale op, så du både rammer lytternes hjerne og hjerte. Du får også en masse konkrete øvelser til at arbejde med kropssprog, stemmebrug og nervøsitetshåndtering. Alt sammen noget, du også vil kunne bruge i f.eks. uddannelse eller job.
Historier, der inspirerer
Der kan være mange fordomme forbundet med at have en i fængsel og for nogle unge bliver det noget, de skammer sig over.
Men skam tåler ikke lys og ved at fortælle sin historie højt, sætter man lys på den og fjerner det skamfulde. Når man fortæller sin historie, vælger man også selv, hvordan den skal lyde. Det er vigtigt.
Man er meget mere end søn, datter, bror, søster, kæreste eller ven til en, der sidder i fængsel. Og ved at sætte fokus på alt det, man er, kan man nedbryde fordomme og inspirere andre.
SAVN Stemmer
SAVN Stemmer er et nyt tiltag, hvor vi vil samle pårørende, der har lyst til at fortælle deres historie. Det vil vi, fordi vi tror på, at det er vigtigt at give mikrofonen til dem, det handler om.
Som del af SAVN Stemmer vil man kunne blive hyret til opgaver, som man vil få et honorar for. Det vil oftest være at holde et oplæg for alt lige fra politikere på Christiansborg til ansatte i kommuner og studerende på socialrådgiveruddannelsen.
Som deltager på Speaker Academy er det vores håb (men ikke et krav), at du vil have lyst til at blive en del af SAVN Stemmer.
Forløbet
Tirsdag 29. september: 1. workshop
Tirsdag 6. oktober: 2. workshop
Pause i efterårsferien
Tirsdag 20. oktober: 3. workshop
Tirsdag 27. oktober: 4. workshop
Tirsdag 3. november: 5. workshop
Tirsdag 10. november: 6. workshop
Forberedelse, skrivepause og mulighed for individuel sparring i uge 47
Onsdag 25. november: Event - mere info følger
Vil du være med?
Så udfyld felterne herunder og tryk send. Du vil efterfølgende blive kontaktet af en medarbejder fra SAVN.
Hvis du gerne vil høre mere eller har spørgsmål, inden du beslutter dig, er du meget velkommen til at skrive eller ringe på 81110791